Modtag som e-mail:



Klik på billedet for hente det i 300 dpi



Klik på billedet for hente det i 300 dpi







Ny skrue med firkantet gevind

Sortimentet af NKT Fasteners produkter udvides med ”Kvatro”-skruen, som er let at skrue i træ og giver en flot finish


En sav er langt bedre til at skære i træ end en kniv. Men hvordan kan denne viden overføres til en skrue?

Svaret er en skrue, hvor gevindet er firkantet og drejet i spiral. En sådan skrue vil nemlig save sig ind i træet i stedet for at skære sig igennem.

Dette columbus-æg af en skrue er nu både opfundet, patenteret og introduceret på det danske marked. Det er ITW Construction Products i Middelfart, der har udvidet sortimentet af NKT Fasteners produkter med den nye epokegørende ”Kvatro”-skrue, som giver brugerne en række unikke fordele.

For det første har ”Kvatro” et bedre skær i træ end en traditionel skrue, og det bevirker både, at den er nemmere at skrue i, og at den sidder bedre fast, når den først er på plads.

Dernæst er ”Kvatro” udstyret med den kendte Profpoint-spids og en nyudviklet rib på stammen, og de to finesser bevirker i fællesskab, at der skal ”skubbes” mindre træ til side, når skruen bevæger sig frem. Herved nedsættes risikoen for flækning af træet betydeligt. Forsænkerhovedet har endvidere fræse-ribber på undersiden, hvilket sikrer en flot afslutning i træet uden løse spåner og grater. ”Kvatro” giver altså alt andet lige en flottere finish på arbejdet end en traditionel skrue.

Håndteringen af ”Kvatro” er også sat i system og gjort meget let og uproblematisk for brugeren. De tre bits i størrelserne TX 10, TX 20 og TX 30 dækker hele skrue-sortimentet, og TX 20 kan anvendes til alle kærvstørrelser mellem 3,5 til 5,0 mm, hvilket vil sige 80 procent af hele sortimentet. De tre bits er endvidere farvet enten gule, grønne eller røde, så det er meget let og hurtigt at finde den rigtige størrelse i værktøjskassen.

”Kvatro”-skruerne fås i 64 forskellige størrelser i enten elforzinket eller med Climate-X overflader. Prismæssigt ligger de omkring 10 procent over traditionelle spun-skruer. Alle NKT Fasteners produkter forhandles landet over gennem byggemarkeder, tømmerhandler og beslagforretninger.